DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Byråd vil ikke digitaliseres

KORT NYT7. APR 2016 6.46

GRIBSKOV: Det er problematisk, at der bruges mange administrationstimer på at printe, clipse, frankere og udsende dagsordener for hvert eneste byråds- og udvalgsmøde, og i øvrigt gensende det hele, når der indimellem bliver fundet fejl i det udsendte, i Gribskov Kommune. Det mener partiet Nyt Gribskov, der ved onsdagens byrådsmøde præsenterede et forslag om at gøre byrådet mere digitalt. Men det var ikke populært, skriver nytomnordsjælland.dk.

- Det kommer bag på os, at der kan være så stor uenighed mod at nytænke byrådsarbejdet. Vi beder borgerne bruge computeren til stort set al ting, så det ville klæde os at gøre det samme. I øvrigt har alle byrådsmedlemmer allerede fået stillet både en computer, en iPad, en printer og gratis internetadgang til rådighed, lød opfordringen fra Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov).

Men lige lidt hjalp det. Forslaget fik kun opbakning fra en del af Venstres byrådsgruppe. En enkelt nejsiger, Lone Møller (S) truede med at forlade byrådet, hvis forslaget blev stemt igennem, mens flere argumenterede for, at man jo ikke altid kan komme på nettet alle steder, og at det giver arbejdspladser hos Post Danmark, at dagsordenerne sendes ud med posten.

Læs hele historien hos nytomnordsjælland her