DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Borgmester forlader Facebooks surhed, galde og rå kommentarer

- Her er så meget surhed, galde og rå kommentarer, at jeg nogle gange bliver helt forskrækket over at voksne mennesker kan skrive sådan noget et offentligt sted. Nu lukker Bornholms borgmester sin Facebook-profil
7. FEB 2016 18.16

BORNHOLM: Borgmester Winni Grossbøll (S) lukker sin profil på Facebook. Hun er forskrækket over den megen galde og vrede, der er på det sociale site.

-  Det gør jeg efter en del overvejelse, for egentligt synes jeg at FB kunne være et fantastisk medie til at diskutere med jer. Her er tid og plads til at gå i dybden, til at forklare ting, til at debattere hinandens synspunkter - ikke nødvendigvis for at blive enige men dog alligevel forsøge at redegøre for hvorfor man tænker som man gør. Her er også meget kort vej til de politikere vi synes er for langt væk i dagligdagen og så har jeg flittigt brugt FB til at give jer et indblik i alle de ting, der gør mig glad i mit arbjedsliv, alle de fantastiske steder og mennesker på Bornholm, skriver borgmesteren på sin profil.

- Imidlertid har jeg i stigende grad også måtte sande, at FB er så meget andet, og at FB dræner mig for al for meget energi. Her er så meget surhed, galde og rå kommentarer, at jeg nogle gange bliver helt forskrækket over at voksne mennesker kan skrive sådan noget et offentligt sted. Det tager energien hele tiden at skulle forholde sig til grimme ord og barske udtalelser og det fylder efterhånden så meget at det overskygger det første. Derfor lukker jeg ned. Det er trods alt et lidt mere moderat sprog folk bruger overfor en når man står direkte foran hinanden og taler sammen.

cgt