DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Betingede straffe til fem skolehackere

KORT NYT12. AUG 2015 14.03

AALBORG: Fem elever fik onsdag betingede fængselsstraffe fra syv til 20 dage og en plet på straffeattesten for hacking ved at misbruge en lærers kodeord til at rette i deres fravær.

- Det var noget, der florerede, og som alle snakkede om. Noget der fandtes på alle mulige skoler, forklarede en 19-årige elev ifølge Nordjyske. Han fik 14 dages betinget fængsel. Den 19-årige elev fortalte i retten, at han selv havde fået koden, da han var til en fest i 1.g, men han fik allerede kendskab til muligheden for at ændre sit fravær, da han var i brobygning på skolen i 10. klasse. Derudover fik en 18-årig mandlig elev 20 dages fængsel, og tre 18-årige mænd blev idømt syv dages fængsel. Alle domme er betingede. De erklærede sig alle skyldige i sigtelsen for hacking.

Samtidig nægtede en 19-årig mand og en 18-årig kvinde sig skyldige. Deres sager skal nu yderligere efterforskes af politiet.

Ritzau