DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Carsten Snejbjerg, Polfoto.

Banedanmark: Signalskift bliver forsinket og dyrere

Banedanmark skal bruge op til to år længere end forudsat til at udskifte signalsystemer på S-banesystemet og fjernbanen
12. OKT 2016 6.20

Det kommer til at tage Banedanmark op til to år længere end ventet at skifte signalsystemer for de danske togskinner S-banen og fjernbanen, oplyser selskabet.

Der er tale om de to nye signalsystemer ERTMS og CBTC. ERTMS er et fælleseuropæisk system, og det er det signalsystem, der skal være på den danske fjernbane, hvor strækningerne Næstved-Køge-Roskilde og Hobro-Lindholm-Frederikshavn bliver det første.

CBTC er et bybanesystem, der skal være på S-banen i København. Det er allerede taget i brug på strækningen mellem Hillerød og Jægersborg.

Dyrere end ventet
Ifølge Jan Schneider-Tilli, der er direktør i Banedanmarks Signalprogram, skyldes forsinkelserne dels at de nye signalsystemer kræver mere tid til test, dels at Banedanmarks leverandører brug for mere tid til at få 'dokumentation på plads', siger han.

På fjernbanen bliver det nye signalsystem to år forsinket i forhold til den politiske aftale og er først installeret i 2023. På S-banen bliver forsinkelsen på et år, og det betyder, at signalerne burde være klar i 2021.

De nye signalsystemer bliver også dyrere end ventet, oplyser Banedanmark. Dog ikke mere end at det holder sig inden for totalbevillingen til Signalprogrammet, der lyder på 19,6 mia. kr. på finansloven 2017.

- Vi har brug for at få frigivet den såkaldte 20 pct. reserve, men forventer at holde os indenfor totalbevillingen på Finansloven, siger Jan Schneider-Tilli.

Signalsystemerne skal udskiftet, blandt andet fordi de nuværende stammer fra 1950'erne og 1960'erne og er skyld i forsinkelser.

Ritzau