DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Anonyme tip blev afvist i it-skandale

KORT NYT2. NOV 2015 6.41
TEMA: IT-bestikkelse

SJÆLLAND: Mere end et halvt år før Region Sjælland gik til politiet med sin mistanke om bestikkelse, blev flere anonyme tip om uregelmæssigheder i it-afdelingen afvist af regionens revisionsfirma BDO Danmark, fortæller DR Sjælland.

De anonyme tip knyttede sig til den daværende it-driftschef og gik på, at medarbejdere angiveligt skulle sælge mobiltelefoner, iPads og andet let omsætteligt it-udstyr videre. Men sagen blev henlagt, da revisionsfirmaet konkluderede, at der ikke var nogen uregelmæssigheder. Nu sættes endnu et revisionsfirma til at undersøge mistanken, efter at analysefirmaet Rambøll har anbefalet regionen at grave videre i sagen. BDO-Danmark vil ikke give interview med henvisning til, at man har tavshedspligt.

Den mistænkte it-driftschef blev bortvist efter han blev anholdt af politiet og sigtet i bestikkelsessagen. To andre medarbejdere i Region Sjælland er fritaget for tjeneste, indtil sagen er afklaret i retten.

mk