DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ældre i forsøgsordning får virtuelle besøg af hjemmepleje

KORT NYT28. MAJ 2018 9.40

AABENRAA: Ældrebesøg hvor en medarbejder er fysisk til stede uden at udføre fysisk arbejde, bliver i en forsøgsordning i Aabenra Kommune erstattet med virtuelle besøg, hvor den ældre i stedet vejledes gennem kommunikation via en tablet. Det gælder fx medicinadministration, anretning af mad og indtagelse af mad og væske, skriver JydskeVestkysten.

Alle deltager frivilligt i forsøget, og langt de fleste brugere får også stadig fysiske besøg, hvor der ydes praktisk hjælp. Kun en del af besøgene, der veksles til 'skærmbesøg', som ordningen kaldes.

Ifølge social- og sundhedsvalgsformand Karsten Meyer Olesen (S) er der ikke tale om en spareøvelse, men et udviklingsprojekt der skal klarlægge potentialet i den nye teknologi, så fx tid til kørsel kan veksles til tid til andre borgere. Hvis det under et skærmbesøg viser sig, at borgerne har brug for et fysisk besøg, 'så kommer vi stadig ud', understreger driftsleder Karen Alexandersen fra det hjemmepleje-distrikt, hvor forsøgsordningen kører.

mk