Hvorfor smide kostbar varme væk i stedet for at lægge det i fjernvarmerør og sende det afsted til områder, hvor der er et varmebehov? Den udfordring løser et nyt energi-it-system, oplyser Heat Roadmap Europe-projektet.
Med et interaktivt kort kan deltagerlandene opnå optimal udnyttelse af eksisterende varmekilder og derved reducere deres afhængighed af import af brændsler. Det interaktive kort kan med stor nøjagtighed vise, hvor der er overskudsvarme, og hvor der omvendt er et behov for varme. Projektet omfatter de 14 største varmeforbrugende EU-lande.
Heat Roadmap Europe er udviklet af en lang række internationale forskere, blandt andet fra Aalborg Universitet, der også fungerer som projektkoordinator.
Læs mere hos Heat Roadmap Europe