Pris til DOKK1 beskyldes for usaglige hensyn

AARHUS: Seriøsiteten i tildelingen af prisen som verdens bedste nye folkebibliotek til DOKK1 i Aarhus betvivles nu fra flere sider med henvisning til at prisen er dansk indstiftet, at juryen har overvægt af danske deltagere og at den sponseres af firmaer der er involveret i henholdsvis danske biblioteker og udvikling af Aarhus' havnefront, som DOKK1 er en del af.

Prisen, hvis fulde navn er 'Systematic Public Library of the Year Award', uddeles ved den årlige generalforsamling i den internationale bibliotekssammenslutning IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions), men er også en del af Slots- og Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker, som kan beskrives som en inspirationdatabase for ny viden, best practise og nye rum/funktion-samspil for biblioteksudviklere. Initiativet til programmet blev i sin tid taget af Kulturstyrelsen og Realdania.

Prisen er blevet uddelt siden 2014 og gik dengang til Craigieburn Library i Melbourne, Australien, mens det i 2015 var Kista Bibliotek i Stockholm, Sverige, der tog prisen.

Juryen har skiftet en smule over årene, men har hele tiden haft repræsentation af først Kulturstyrelsen og siden Slots- og Kulturstyrelsen. Også adm. direktør Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center, bibliotekschef Jens Lauridsen fra Taarnby Kommune og biblioteksdirektør Jan Richards fra Central West Libraries i New South Wales, Australien har siddet i juryen i alle årene, mens projektleder Marie Østergård fra DOKK1 deltog de to første år, men ikke i år hvor DOKK1 var en af fire kandidater til prisen.

Kandidaterne i år var foruden DOKK1 et amerikansk og to australske biblioteker, mens kandidatfeltet i 2015 foruden den svenske vinder bestod af biblioteker i New Zealand, Australien, Kenya og Spanien. I 2014 var vinderen som nævnt et australsk bibliotek, mens de øvrige var biblioteker i England, Holland og Danmark - sidstnævnte Ørestad Bibliotek i København.

Mange danske navne
Tilbage i 2014 var prisen opkaldt efter arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architechts mens den i dag har navn efter it-firmaet Systematic. Sidstnævnte er, foruden at være sponsor for prisen, leverandør af it-systemer til bibliotekssektoren i Danmark, mens førstnævnte har tegnet DOKK1.

Skønt benævnt en international pris er der kort sagt mange danske navne involveret, og det i kombination med at prisen i år gik til en dansk vinder - i modsætning til i 2014, hvor en dansk kandidat blev vraget - er af forskellige kulturpolitiske aktører blevet taget til indtægt for forskellig kritik rækkende fra at prisen vist alligevel ikke er helt international og til, at der må være tale om nepotisme eller regulær korruption.

Første tvivl blev rejst af den ifølge eget udsagn uafhængige digitale publicist Niels Jarler, der i en Facebook-post erklærede at omtalen af pristildelingen 'stinker helt vildt' og spurgte 'hvorfor hopper danske medier altid i med begge ben, når der tikker en nyhed ind om at Danmark har vundet et eller andet ude i den store verden?'

Sagen blev fulgt op af det kulturpolitiske site Søndag Aften, som er støttet af Kulturministeriet, men som alligevel sarkastisk ønskede tillykke med 'den store danske opbakning' og på Facebook ligefrem kaldte pristildelingen 'nepotisme'.

Også radiostation 24syv har beskæftiget sig med sagen i form af et interview med kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R), som imidlertid fastholdt at han ikke var i tvivl om at juryen havde fulgte kriterierne for prisen og heller ikke så nogen grund til at betvivle dens neutralitet, og senest har blogger David Trads sat trumf på ved i Jyllands-Posten at kalde prisen til DOKK1 for en 'korrupt kåring'.

Alle kritikere henviser til at sammenfaldet af dels de mange danske navne, dels prissponsorernes kommercielle og andre interesser er tilstrækkeligt mistænkeligt i sig selv. Ingen af dem har nævnt, at et andet dansk bibliotek blev vraget til prisen i 2014.