DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

5.000 firmaer får samlet tre sagsgange til én

KORT NYT18. DEC 2015 9.07

Miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og VVM-afgørelse. Tre forskellige sagsgange, som virksomheder ofte må bruge mange måneder på, før myndighederne giver grønt lys til at sætte gang i eller omlægge produktionen. Men nu indfører Miljø- og Fødevareministeriet en digital anmeldeordning, så de 5.000 mindre miljøbelastende virksomheder fremover får ordnet de tre afgørelser på én gang, oplyser ministeriet.

For 900 maskinværksteder bliver det endnu nemmere. En ny branchebekendtgørelse betyder, at maskinværkstederne som samlet branche helt slipper for miljøgodkendelser fremover og alene skal leve op til en række standard-miljøkrav for branchen.

For at gøre de nye løsninger mulige ændrer ministeriet i alt seks forskellige bekendtgørelser og udsender en ny. Det hele træder i kraft 1. januar, hvor også den nye digitale platform til at søge om tilladelserne bliver tilgængelig for virksomhederne.

ka