DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

25 pasningstilbud får hver sin hjemmeside

KORT NYT5. APR 2016 11.20

BRØNDBY: 25 hjemmesider bygget over samme skabelon skal gøre det nemmere for nybagte forældre i Brøndby Kommune at sammenligne og beslutte sig for børnepasning efter endt barsel. Det er årsagen til at alle pasningstilbud i kommunen – børnehuse, dagplejen og en børnehave – har fået nye hjemmesider, der ikke alene ligner hinanden men også ligner Brøndby Kommunes overordnede hjemmeside.

De mange nye hjemmesider er blevet til med udgangspunkt i dialog, workshops og brugerundersøgelser, hvor pædagoger og forældre har været med til at give input og kvalificere hjemmesiderne, så de giver svar på de rigtige spørgsmål. Hjemmesiderne viser desuden billeder fra hver enkelt institution.

Hjemmesiderne er opbygget i responsivt design, der automatisk indretter sig efter skærmstørrelse og derfor fungerer lige godt på smartphone, tablet og desktop. De indgår som undersider til kommunens hovedhjemmeside brondby.dk og i samme administrationssystem.

mk

Find links til de nye hjemmesider her.