DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ny app skal styrke kommunikationen i Midtjylland

KORT NYT7. APR 2021 7.05

MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har indgået en aftale med KMD og Emento om at lave en ny app, der skal styrke kommunikationen mellem sundhedsvæsnet og hospitaler. Målet er at give mulighed for lettere deling af informationer for at skabe en sammenhængende kommunikation fra indkaldelsesbrevet til udskrivelsen af patienten. Det skriver regionen.

Patienter i behandlingsforløb på et af regionens hospitaler vil de næste år få tilbuddet om appen, hvor der bl.a. skal kunne findes forløbguides. Lignende guides bruges allerede på nogle afdelinger, hvor det har fået positiv respons. Målet er at skabe overblik, tryghed og sammenhæng og gøre det lettere at være både patient og medarbejder.

Udover forløbguides skal appen også indeholde små videoer, links til relevante systemer og animationer med information. Og med appen vil personalet også kunne se, om patienterne har fået relevante oplysninger i god nok tid. Det skal give personalet en tryghed og spare både patientens og sundhedsvæsnets ressourcer.

mh