I 11. time: Flertal vil revidere epidemilov til efteråret

KORT NYT22. FEB 2021 13.20
TEMA: Corona

Den epidemilov, som tirsdag forventet bliver stemt igennem i Folketinget, skal ses grundigt efter senest til efteråret. Det mener Venstre, som ifølge Jyllands-Posten og Politiken har samlet flertal bag et ændringsforslag til loven, som tirsdag skal tredjebehandles.

Flertallet består af De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti, som er enige i, at epedemiloven skal revideres senest 15. oktober. Den nuværende epidemilov, som blev vedtaget i huj og hast i marts sidste år, ophører 1. marts, og derfor haster det med at få vedtaget en ny.

Venstres forslag kommer efter flere historier, hvor eksperter har ment, at dele af loven er for vidtgående og indeholder for megen usikkerhed for borgere. Herunder muligheden for at overvåge borgere i for eksempel fitnesscentre eller på biblioteker.

Ritzau/ak

Opdateret 13.57 med, at der nu er flertal bag forslaget.