Randers får datakritik:
Påtænkt opsigelse blev sendt til kollegaens e-Boks

En medarbejder havde to sager åbne på én gang og kom til at journalisere en påtænkt opsigelse af en ansat på en anden medarbejders sag.

RANDERS: En uheldig sag i Randers Kommune har nu udløst kritik fra Datatilsynet, fremgår det af en tilsynsafgørelse

En ansat videregav i november 2019 ved en fejl en påtænkt opsigelse af en anden ansat til en tredje af kommunens medarbejdere. Fejlen skete ved, at den ansatte kom til at journalisere den påtænkte opsigelse på en anden medarbejders sag, fordi begge sager var åbne samtidig. 

Efterfølgende blev den påtænkte opsigelse også sendt til den medarbejder, der aldrig skulle have haft den, via e-Boks. Den påtænkte opsigelse indeholdt oplysninger om den pågældendes helbredsmæssige forhold og fagforeningsmæssige tilhørsforhold. 

Endvidere har Datatilsynet udtalt kritik af, at Randers Kommune ikke havde anmeldt sikkerhedsbruddet til tilsynet, og at kommunen ikke havde underrettet klager om bruddet uden unødig forsinkelse.

ka