Cand.it. er ny bibliotekschef i Esbjerg

KORT NYT28. AUG 2020 12.45

ESBJERG: Ann-Britt von Seelen tiltræder 1. oktober stillingen som leder af Esbjerg Kommunes biblioteker. Hun er oprindeligt uddannet bibliotekar og siden cand. it. i webkommunikation, mens hun i de seneste år har udvidet sine kompetencer og opgaver inden for ledelse.

Hun forlader et job som leder for Team Oplevelse på Koldingbibliotekerne og vender tilbage til Esbjerg Kommunes biblioteker, hvor hun selv som barn satte stor pris på at gå på opdagelse i bøgernes verden. Hun glæder sig til at fortsætte arbejdet med at skabe et stærkt, udviklende og mangfoldigt kulturmiljø i Esbjerg med et relevant folkebibliotek som et kulturelt flagskib.  

Ann-Britt von Seelen afløser Annette Brøchner Lindgaard, der efter 16 år i jobbet har valgt at træde et skridt tilbage og blive bibliotekar igen på biblioteket i Ribe. Ann-Britt von Seelen bor sammen med sin familie i Fredericia.

ak

Ann-Britt von Seelen. Foto: Esbjerg Kommune

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job