Nemmere at få svar på børns coronatest

KORT NYT26. AUG 2020 15.30
TEMA: Corona

Fremover bliver det lidt nemmere at få børn tilbage med en negativ test, når det har været nødvendigt at sende dem hjem fra skoler eller daginstitutioner som led i smitteopsporing.

Hidtil har forældrene skullet vente i telefonen hos egen læge for at få svar på deres barns test. Men fremover bliver det muligt for forældrene at se resultatet under deres egen profil på sundhed.dk, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Sundhed.dk.

Prøvesvar har fået sit eget modul på sundhed.dk, så det også bliver nemmere at finde sit testsvar. Her findes svar for test af én selv og egne børn op til 15 år. Unge over 15 år har selv NemID og adgang til svar.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard