Udlændinge- og Integrationsministeriet har gjort flere ting for at hjælpe kommunerne med at vurdere nyankomne flygtninges helbred, men der er fortsat plads til forbedringer.

Det er indholdet af et nyt notat fra Rigsrevisionen, som følger op på sin tidligere kritik af ministeriet tilbage fra 2018 om forløbet for flygtninge med traumer.

Ifølge Rigsrevisionen har ministeriet siden da blandt andet skabt afklaring af, hvem der har ansvaret for at følge op på videregivelse af journaler fra asylcentre til læger. Blandt andet lavede ministeriet en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og har fulgt op hos dem, der ønskede vejledning, og i år planlægger ministeriet at tage individuel kontakt til kommuner, der får tildelt kvoter på flere end ti flygtninge.

Desuden er ventetiden nedbragt i de private tilbud, som tidligere havde op til to års ventetid, og hvis patientrettigheden om 30 dages ventetid ikke kan overholdes, henviser de til behandling i de regionale tilbud.

Endelig vil en ny version af kliniske e-mails hjælpe på nogle af de problemer, som har fået kommunerne til at fravælge den digitale løsning.

"Utilfredsstillende"

Trods fremskridtene er Rigsrevisionen stadig ikke tilfreds. Den finder det "utilfredsstillende", at ministeriet i et overgivelsesskema stadig ikke sikrer systematisk videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentre til kommuner. Desuden har ministeriet heller ikke fuldt ud sikret dataindberetning i de specialiserede behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge.

Disse to ting vil Rigsrevisionen derfor fortsat holde øje med, bebudes det.

Læs hele beretningen her.

ak

Rigsrevisionen: Kommuner får for dårlig besked om flygtninges helbred