AARHUS: To af Enhedslistens forslag på onsdagens byrådsmøde i Aarhus kom i kølvandet på sagen fra Aarhus Havn, hvor en tidligere havnedirektør og ledende medarbejder blev kendt skyldige i brud på brevhemmeligheden, da de læste sms'er fra en medarbejders arbejdstelefon og efterfølgende fyrede ham og to af hans kollegaer.

Det ene forslag gik på en genansættelse af de tre fyrede kranførere, der samtidig vil modtage en officiel undskyldning og en økonomisk erstatning. Ifølge Århus Stiftstidende har de tre kranførere gennem deres advokat ladet vide, at de kræver 750.000 kr. - 250.000 hver - som 'et lille plaster på det sår, som havneledelsens kriminelle magtmisbrug påførte dem i november 2012 og indtil nu'.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) var dog hurtig til at skyde det forslag ned, da han af den tidligere havnedirektør havde fået at vide, at sagen er blevet anket til landsretten. Samtidig henviste han til, at Aarhus Havn er en selvstyrehavn, og at det er en del af dens daglige drift at forholde sig til dommen.

- Derudover synes jeg, det vil sende et helt skævt signal at genansætte medarbejdere, der ikke alene har optrådt illoyalt, men også har haft ambitioner om at mobbe en kollega til at sige op, og belønne dem med erstatning, tilføjede han.

Det andet forslag var en opfordring til byrådet om, at det skal være kommunens politik, at ansattes mobiltelefoner ikke gøres til genstand for kommunal undersøgelse. Enhedslisten fandt hele sagen for pinlig og mente, at det er 'vigtigt for både arbejdsglæde og sikkerhed og for byens image som sådan, at der sørges for, at lignende aldrig sker igen'.

Forslaget blev oprindelig fremsat i 2013 og havde inden aftenens byrådsmøde været forbi magistraten og borgmesterens afdeling, som har erklæret sig enige i forslaget og har nedsat en uvildig arbejdsgruppe, der arbejder med brug af elektroniske arbejdsredskaber og kontrolforanstaltninger. Den skal finde frem til, hvordan man kan sikre, at Aarhus Kommune ikke skaffer sig adgang til medarbejderes mail og sms.

Ikke dømt for mobning
Med en spids bemærkning rettet mod borgmester Jacob Bundsgaard (S) indledte Maria Sloth fra Enhedslisten præsentationen af forslagene med at minde om, at der ikke i byretten er faldet dom for mobning, og at den medarbejder, der ifølge sms'erne de tre kranførere imellem 'skal mobbes, til han siger op,' tilbød at vidne i retten til fordel for de tre kranførere.

- Lad os nu forholde os til dommen i stedet. Havnen har overtrådt loven efter juridisk bistand fra Aarhus Kommune. Fyringen er kendt ugyldig - det mindste, vi kan gøre, er at genansætte kranførerne og give dem en erstatning, fortsatte hun.

Hans Halvorsen fra Socialdemokraterne var enig med borgmesteren og Enhedslisten i, at det er godt at få endevendt kommunens brug af elektroniske midler, men han mente ikke, at der var nogen grund til, blande sig i en eventuel erstatningssag og genansættelse af de tre kranførere, da sagen for det første er blevet anket, og når der for det andet ligger en gensidig fratrædelsesaftale imellem ledelsen og kranførernes fagforening, 3F.

Dansk Folkepartis Knud Mathiesen nøjedes med tørt at konstatere sin enighed i, at hele sagen har været yderst pinlig for kommunen og, at han godt kan være bekmret over, om kommunens jurister er på forkant med udviklingen i den elektroniske verden, når de fejlagtigt har rådgivet havneledelsen til at læse kranførerens sms'er.

Manglende fokus på betændt arbejdsmiljø
I dagens anledning havde flere medlemmer af de tre kranføreres familier og bekendte taget plads på tilhørerrækkerne, og de kunne se Lars Boje Mathiesen fra Liberal Alliance spørge retorisk, om kommunen, hvis den blander sig i ansættelsesforholdene på havnen, også skal til at blande sig i, hvis en pædagogmedhjælper eller SOSU-assistent bliver fyret. Venstres Gert Bjerregaard vrissede over, at både byrådet og medierne har fokuseret så meget på en detalje i sagen, at de har glemt substansen.

- Det er ingen hemmelighed, at der længe har været et betændt arbejdsmiljø på havnen. Det har været svært at navigere for lederne. Vi ved, at de tre kranførere har udøvet massiv mobning på deres arbejdsplads og presset andre til ikke at tage vagter, sagde han. Det fik publikum til forbløffet at gispe, og det var tydeligt, at de ikke var enige i den påstand. Gert Bjerregaard fortsatte dog ufortrødent:

- Der har ikke været nok fokus på den del af sagen. Vi følger ankesagen tæt, og vi kan ikke støtte Enhedslistens forslag. Lad mig slå fast, at ingen skal slippe afsted med at tyrannisere sine kollegaer. Det gælder i kommunen, og det gælder på havnen. Derfor har Venstre ingen sympati for Enhedslistens forslag om erstatning og genansættelse, sagde han. Hans tydelige frustrationer fik tilhørerne til fnise og smågrine, mens han satte sig igen, og Enhedslistens Jette Jensen fulgte op med at ironisk at konstatere, at Gert Bjerregaard måtte ligge inde med viden, som ingen af de implicerede - heller ikke kranføreren, sms'erne havde handlet om - havde kendskab til.

Politisk signal skal berolige ansatte
Rådmand Thomas Medom fra SF mente, at dommen viste et klart behov for at få efterset reglerne, og at det er nødvendigt at sende et signal til kommunens ansatte.

- Overvågning og kontrol er grundlæggende en dårlig måde til at løse svære personalepolitiske sager. Derfor er sagen fra Aarhus Havn principiel og alvorlig. Der er heldigvis ikke kendskab til andre tilfælde. Jeg støtter borgmesterens forslag, og indtil arbejdsgruppen når i mål, er det vigtigt, at vi sender et enstemmigt signal og siger, at fra og med i aften er det ikke i orden for ledere i Aarhus Kommune at læse ansattes beskeder, sagde han.

Der var generel enighed blandt politikerne om, at det ville være godt at melde noget ud nu, så kommunens ansatte ikke skal gå og føle sig usikre, indtil sagen er afsluttet. Derfor rundede Jacob Bundsgaard debatten af.

- Hvis dommen stadfæstes i landsretten, står det klart, at rådgivningen fra kommunens jurister har været forkert. Men det er ikke en sag, vi ser hver eller hver anden dag. Det har utvivlsomt været svært at rådgive i. Der er tydeligvis et ønske om at afvente en anke. Så vi sender sagen i magistraten og afventer landsrettens dom. Og så indføres der med øjeblikkelig virkning et stop for, at Aarhus Kommune i alle afskygninger kan læse ansattes sms'er. Der ligger allerede en praksis for medarbejder-emails. Udfordringen er så, at det private og arbejdsmæssige nemt kan komme til at blive blandet sammen. Jeg er ikke sikker på, at det er nødvendigt med en ændring, da dommen jo foreløbig viser, at det er i strid med retspraksis. Men hvis det er nødvendigt med et signal, betragter jeg det hermed som sendt.

Politisk signal skal forhindre ny sms-sag i Aarhus