ODENSE: De regler, som byrådet i Odense vedtog i januar 2015 efter sagen om daværende borgmester Anker Boyes mobilregning på en kvart mio. kr. fra Tyrkiet, er ulovlige. Det fastslår Ankestyrelsen i en ny udtalelse, som dknyt har fået aktindsigt i. Udtalelsen kan også få konsekvenser i andre kommuner og regioner.

Reglerne i Odense siger, at alle byrådsmedlemmer får en smartphone og en iPad eller bærbar pc stillet til rådighed, og at kommunen udover abonnement dækker udgifter op til 2.400 kr. pr. kvartal for brug af smartphone (borgmester og rådmænd dog 4.000 kr.) og op til 750 kr. pr. kvartal for mobilt bredbånd, begge dele plus moms. Bruger man mobilen i udlandet, skal politikeren 'godkende' forbruget for hver 360 kr.

Men de regler er ikke i orden, konkluderer Ankestyrelsen.

Det er nemlig et afgørende princip, at kommunen kun må godtgøre udgifter, som har med det politiske arbejde at gøre. Og derfor er det ikke lovligt at dække rent private udgifter til private telefonsamtaler, uanset beløbets størrelse, hvis det er ekstraudgifter for kommunen.

Må ikke give ekstra udgifter
Ankestyrelsen erklærer sig enig med kommunen i, at telefon m.v. kan være relevante arbejdsredskaber, også under ophold i udlandet, og at det er lovligt at stille telefon m.v. til rådighed til det.

Desuden er styrelsen enig i, at byrådsmedlemmer gerne må bruge den kommunalt betalte telefon i privat sammenhæng, så længe det ikke koster kommunen ekstra. 

Odense Kommune har oplyst, at den har et såkaldt flat rate abonnement med fri data og taletid i Danmark, og at det er valgt ud fra, hvad der bedst kan betale sig for kommunen uden hensyn til eventuelt privat brug. Derfor er Ankestyrelsen enig i, at byrådsmedlemmerne gerne må bruge telefonen privat i Danmark.

Umuligt at administrere
Problemet er privat brug af mobilen i udlandet. Odense har i en redegørelse erkendt, at kommunen påføres ekstra udgifter til privat brug, når politikerne bruger deres telefon i udlandet. Men kommunen forsvarer sig med, at mulige alternative løsninger vil være dyrere at administrere end de få meromkostninger, den private brug giver. 

Kommunen påpeger, at både persondataloven og menneskeretskonventionen gør det umuligt at kontrollere, om en kommunal telefon bruges privat. Den forsvarer sig samtidig med, at 'såvel regionerne som Moderniseringsstyrelsen synes at anlægge en tilsvarende fortolkning af reglerne som Odense Kommune, ligesom det er Odense Kommunes indtryk, at størstedelen af landets kommuner gør det samme og har gjort det gennem en årrække - også da der alene var fastnettelefoni'.

Ifølge kommunen er eneste alternativer, at man enten skal overvåge byrådsmedlemmernes forbrug i udlandet, bede dem notere og afregne al privat udlandsbrug eller forbyde dem at bruge telefonen i udlandet. Ingen af modellerne dur i praksis, mener kommunen. 

Skal erklære sig indforståede
Selv om Ankestyrelsen har overvejet kommunens indvendinger, står man fast: Styrelsesloven giver ikke lov til at betale udgifter til privat formål.

Til gengæld er den manglende mulighed for at kontrollere, om politikere ulovligt bruger deres telefon privat i udlandet, ikke nogen hindring for, at kommunen fortsat stiller telefon m.v. til rådighed, også til brug i udlandet.

'Det vil efter Ankestyrelsens opfattelse i givet fald være påkrævet, at kommunen orienterer kommunalbestyrelsesmedlemmerne om, at telefonen mv. ikke må anvendes privat under udlandsophold, og at medlemmerne erklærer sig indforståede hermed,' hedder det i udtalelsen.

Ankestyrelsen har overvejet at bede byrådet i Odense vurdere, om der skal kræves tilbagebetaling fra medlemmer, som uretmæssigt har brugt telefonen privat, men erkender, at det vil være umuligt at dokumentere eventuelle krav. I stedet har styrelsen bedt byrådet oplyse, hvilke fremadrettede konsekvenser man vil drage af udtalelsen.

Bygger på udtalelse fra ministerium
Udtalelsen fra Ankestyrelsen kommer efter en henvendelse om sagen tilbage i 2014 til Statsforvaltningen, som indtil 1. april havde tilsynet med kommunerne. Desuden har Økonomiministeriet i april 2016 spurgt Statsforvaltningen, om den behandlede Odenses regler for privat brug af mobiltelefon.

På det tidspunkt havde ministeriet netop udlagt reglerne i en udtalelse til Silkeborg Kommune, hvor man skrev, at en kommunalt betalt telefon godt må bruges privat, hvis det ikke påfører kommunen merudgifter, og abonnementet ikke er valgt med henblik på at skulle bruges privat.

Udtalelsen fra ministeriet er sammen med kommunestyreloven og diverse vejledninger og betænkninger grundlaget for Ankestyrelsens udtalelse.

Anker Boyes Tyrkiet-regning, som var årsag til den oprindelige henvendelse, tager Ankestyrelsen ikke stilling til. Den noterer sig, at TDC gik med til at halvere regningen, og at Boye har betalt den sidste halvdel. 

Odense Kommune oplyser i øvrigt i sagsakterne, at byrådsmedlemmerne beskattes af værdien af fri telefon.