HOVEDSTADEN: De første timers vurdering og behandling af patienter med en blodprop i hjertet er vigtige. Derfor indsamler man allerede i dag enorme mængder klinisk data, mens patienterne er indlagt. Men selvom man allerede i dag anvender statistisk-baserede risikomodeller i behandlingen, kan det være svært at vurdere, hvordan de forskellige parametre, der indgår i modellerne, påvirker hinanden.

Lægerne mangler derfor hjælp til at finde mønstre i de data, som reelt gavner patienten.

Rigshospitalets hjerteafdeling vil derfor i samarbejde med Alexandra Instituttets eksperter i kunstig intelligens undersøge, om man med forskellige sundhedsdata kan udvikle en algoritme, der kan gøre behandlingen af patienter med blodprop i hjertet endnu bedre.

Del af årlig pulje på tre mio. kr.
I Hovedstaden har man i regionsrådet prioriteret at sætte skub i brugen af kunstig intelligens på hospitalerne. Her har man blandt andet afsat en pulje på tre mio. kr. årligt målrettet perspektivrige projekter.

- Brugen af kunstig intelligens kan gøre en kæmpe forskel – både fordi man som patient hurtigere kan få stillet en prognose, men også fordi vi i højere grad kan tilpasse behandlingen til den enkeltes behov og forebygge genindlæggelser – alt sammen til gavn for patienterne. Desværre har vi ikke altid de nødvendige kompetencer og teknologier hos os, og derfor er jeg glad for, at vi i stigende grad samarbejder med videninstitutioner som Alexandra Instituttet og andre, når vi skal have løst de komplekse udfordringer, der findes i sundhedsvæsenet i dag, siger regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).

Morten Engell-Nørregård, der er Senior Computer Graphics and Simulation Specialist fra Alexandra Instituttet, synes, det er positivt, at der er politisk vilje til at anvende kunstig intelligens med henblik på at forbedre behandlingen.

- Det er en interessant prøvesten, hvor vi som teknikere skal finde frem til værktøjer som klinikerne kan bruge. Vi er samtidig med til at definere og være med til at finde løsninger på nogle af de udfordringer, der ligger i at dele de her sundhedsdata på en sikker og brugbar måde, så man kan bruge dem til dataanalyse. Men det har vi jo en fin tradition for i Danmark.

MG

Fakta

Sådan vil man bruge kunstig intelligens til at forbedre behandlingen af blodpropper i hjertet:

Hjerteafdelingen indsamler allerede i dag enorme mængder data, mens patienterne er indlagt, men har svært ved at bruge dem alle sammen i en samlet forudsigelse af patientens risiko for komplikationer. Det bliver derfor typisk nogle enkeltparametre, der bliver lagt vægt på, og man mangler derfor hjælp til at finde mønstre i de enorme datamængder, som reelt gavner patienten.
På trods af at der er sket så stor udvikling inden for behandling af blodpropper, er der stadig en utrolig mængde patienter, som efter et ukompliceret forløb med blodprop bliver genindlagt.
Hvis man kan forudsige, hvem de er allerede inden for de første døgn, vil man langt bedre kunne individualisere behandlingen, så alle får den bedste behandling efter blodprop i stedet for 'one size fits all'.
En anden ting, som man vil undersøge, er de kontinuerlige hjerterytmemålinger, som alle patienter bliver udstyret med, når de bliver indlagt. Her ligger potentielt en masse kliniske informationer gemt i rådata, som man ikke opfanger i dag, men som maskinen måske vil kunne fange.

Kunstig intelligens skal hjælpe hjertepatienter