KL har flere gange søgt om lov til at bruge skolebørns besvarelser fra de nationale trivselsmålinger til konkret sagsbehandling af hver enkelt folkeskoleelev. Men Undervisningsministeriet har gentagne gange sagt nej, da de obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen skal være 'fortrolige'.

Ministeriet oplyser således på sin hjemmeside, at skoler og kommuner alene 'har adgang til egne resultater af trivselsmålingen på klasseniveau'.

Alligevel sagsbehandler en række kommuner eleverne på baggrund af deres svar i målingerne, som registreres med børnenes cpr-numre, skriver Politiken lørdag.

Op til ti kommuner
Hvis eksempelvis en 10-årig skoledreng i Esbjerg skriver i den årlige trivselsmåling, at han har ondt i hovedet eller føler sig ensom, så aktiveres læreren. Hun læser elevens besvarelser og laver et såkaldt bekymringsskema.

Hvis datasystemet giver eleven et rødt eller gult flag, skal læreren følge op over for den enkelte elev og forældrene. Behandlingen af børnenes private data på individniveau sker helt systematisk i it-systemet Hjernen & Hjertet.

Det er blevet brugt på den måde af op til ti kommuner, oplyser it-leverandøren, det private firma Rambøll. Det skriver Politiken.

'Ubehagelig og problematisk'
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at kommunernes brug af børnenes data er 'stærkt ubehagelig og dybt problematisk':

- Vi har før indskærpet over for kommunerne, at det her ikke må ske, og derfor er det rigtig skuffende, at de gør det alligevel. Det er helt forkert. Borgerne skal have sikkerhed for, at de oplysninger, som deres børn giver, også bliver brugt på den måde, som de er blevet stillet i forventning, siger ministeren til Politiken.

Hun satte tidligere på ugen trivselsmålingen i folkeskolen i bero.

Ritzau

Kommuner bruger skolebørns data ulovligt