De danske byers bestræbelser på at gøre byerne smartere er gået manges næse forbi, viser en måling, som Megafon har foretaget for energiselskabet NRGi.

64 pct. har ikke lagt mærke til den digitale revolution kaldet Smart City, som flere danske byer har taget initiativ til med løsninger, der skal gøre livet lettere som borger, som fx mobilbetaling ved offentlig transport, intelligente lyskryds, der tilpasser sig trafikken på vejene, cykeltællere, fri wifi i centrum og LED-belysning i gaderne.

- Mange af de danske byer og kommuner er i fuld gang med at lancere smarte og intelligente byløsninger, men overordnet set befinder vi os stadig i den spæde del af udviklingsfasen, hvor det endnu kan være svært for danskerne at opleve den fulde effekt i byerne, mener adm. direktør Søren Sørensen, NRGi.

Der er dog stor forskel på besvarelserne. I storbyerne betegner 65 pct. deres by som smart, mens det kun gælder for 6 pct. i landsbyer. Flest peger på Hovedstadsregionen som det sted i Danmark, hvor den smarte byudvikling er længst fremme. De mindre byer og kommuner står dog ifølge Søren Sørensen overfor andre udfordringer, der gør det lige så nødvendigt at retænke og inkludere dem i omstillingen.

Hos non-profit virksomheden Alexandra Instituttet bemærker Lab Manager Mirko Presser, at langt de fleste af nuværende smart city-initiativer er sat i søen indenfor små og afgrænsede områder, hvor vi endnu ikke har set effekten.

- Hvordan måler man, om en by er blevet mere smart og intelligent? Ved at tælle antallet af sensorerne i vejene, hvor meget data der bliver indsamlet, på antallet af servere, eller applikationer som de udvikler? Ingen af delene giver mening. Man bør i stedet se på den virkning, som de intelligente løsninger kan få på byerne, siger han.

mk

Intelligent teknologi bliver overset i byerne