Selskaber og enkeltmandsvirksomheder, der skylder penge til det offentlige, er siden april 2016 blevet mødt med krav fra Gældsstyrelsen, der enten har foretaget et udlæg eller en konkursbegæring.

Gældsstyrelsens arbejde med selskabers gæld til det offentlige er en del af 'oprydningen' efter det fejlslagne it-system for inddrivelse af gæld, EFI.

Som resultat heraf er statens indtægt fra opkrævning af gæld fra virksomheder næsten tredoblet på to år - fra 850 mio. kr. i 2016 til 2,5 mia. kr. i 2018. Det oplyser Gældsstyrelsen.

Den mere aggressive tilgang, der af Gældsstyrelsen kaldes en indsats, har omfattet selskaber med en gæld på over 150.000 kr. samt enkeltmandsvirksomheder med gæld på over en halv mio. kr.

Indsatsen dækker over, at Gældsstyrelsen iværksætter afdragsordninger eller foretager udlæg i virksomhedernes værdier for at indkræve det offentliges gæld. Når styrelsen foretager et udlæg, betyder det, at selskabets værdi kan blive tvangssolgt, så det offentlige kan få sine penge.

I 2018 gav den del af indsatsen cirka 1,5 mia. kr. Hvis selskaberne har vist sig ikke at have tilstrækkeligt med værdier, har Gældsstyrelsen begæret selskabet konkurs. Det har kastet yderligere cirka en mia. kr. af sig. I alt har styrelsen begæret 1.735 selskaber konkurs.

Gældsstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at fortælle, hvor meget det offentlige har måttet ned- eller afskrive på tilgodehavender som følge af denne indsats. Ifølge styrelsen er de voksende indtægter et resultat af, at flere selskaber betaler deres gæld, når Gældsstyrelsen kommer med sine krav.

Ritzau

Gældsinddrivelse til det offentlige vokser kraftigt ovenpå it-kollaps